H&M All For Children 2013 udklædningstøj til Halloween

    P1130466-001

P1130459

P1130455

P1130457

P1130461

P1130473

P1130476

P1130479

P1130482

P1130485

I sidste uge var jeg inviteret til et event hos H&M i anledning af deres helt nye All For Children kollektion, hvor de i år er gået all in på Halloween udklædning.

Sidste år var det en almindelig tøjkollektion – med et par enkelte sjove items som fx flamingohatten men i år var det udelukkende udklædningstøj til stor glæde for børnene – og præcist som sidste år, så går 25% af overskuddet til Uniceff.

Jeg har normalt meget sjældent Trutten og Fidusen med til events – heller ikke selvom de er inviteret med. Jeg synes, det er stressende at skulle forsøge at tage billeder, at følge med, at lægge mærke til og at smalltalke, når de er sammen med mig – og ofte ligger det på nogle meget dumme tidspunkter, hvor de er uoplagte og trætte.

Jeg var derfor også taget af sted uden børn – men det viste sig, at dette event virkelig var centreret omkring børnene – med lun græskarsuppe, tegnekonkurrencer, ansigtsmaling, flot halloweenoppyntning og masser af plads til leg og ballade og ikke mindst mulighed for at prøve – og lege i tøjet. Da min mand derudover kender H&Ms søde PR ansvarlige, så endte det faktisk med, at han kiggede forbi med begge børn – virkelig en skøn afslutning på dagen!

Tøjet var fantastisk – intet mindre! Der var rigtig mange ting, jeg ville elske at købe til både Trutten og Fidusen, fordi jeg selv synes, det er skønt, når de klæder sig ud og leger herhjemme. Derudover skal Trutten fejre Halloween i børnehaven, så han har jo rent faktisk BRUG for et flot kostume 😉

2013-10-03 002

Jeg tror dog, at vi realistisk set ender med at begrænse os til sættet med det stribede jakkesæt og butterfly med den dertil hørerende kappe – og så får Fidusen det smukke tylskørt, som indeholder en masse farvestrålende pailletter, som (og det er næsten den bedste del) klirrer og rasler, når hun hopper og danser i det. Og så går jeg også efter pirathatten med papegøjen, fordi den simpelthen er intet mindre end fantastisk, og både Trutten og Fidusen havde en fest med den.

Jeg ville også gerne have haft den fine havfruekjole til hende – hun var selv helt forelsket i den, og den minder mig på genial vis om et afsnit af BH90210, hvor Donna har klædt sig ud som en havfrue og ender med at sidde ned hele aftenen, fordi hun ikke kan gå i det (det kunne Fidusen så til gengæld godt – og hoppe, og danse og posere for kameraet 😀 ).

P1130483-001

P1130484

Der var også et par halvlange shorts, som vist egentlig hørte til et piratkostume, men som jeg synes, der ville være frygtelig fine til Fidusens almindelige garderobe (dem fik jeg desværre ikke et billede af) – men det var min mand desværre ikke helt enig i (det er sidste gang, han kommer med mig til et event 😀 ).

Og derudover er jeg også vild med den stribede kjole og nederdel – altså også bare til hendes almindelige (eller lidt finere) garderobe og ikke kun til udklædning.

Kollektionen kommer online i dag på H&Ms egen hjemmeside – er der noget, du skal have? Umiddelbart ser det ud til, at du kan få 10% rabat ved at benytte koden: 0758

English:
I love the new All For Children collection from H&M – it’s online today.

oktober131

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *