Anmeldelse og information om Cirkus Summarum 2013

P1100194

P1100193

Trutten og jeg var så umådelige heldige, at vi i går havde fået pladser på første parket til Cirkus Summarum – og han har stort set glædet sig lige så meget til det som til vores bryllup 😉

Det var til gengæld lige ved at gå galt. Det blæste virkelig meget i går – og som du kan se på det øverste billede, var den midterste teltpæl væltet – så de fik evakueret alle folk (der var heldigvis ikke nået at gå så mange ind endnu, da det var inden forestillingen) – men de fik tjekket alt meget grundigt igennem, og derefter var der ikke flere problemer.
Vi var af sted sidste år, hvor han var 3½ – og dengang var han faktisk lige det mindste. Det var svært for ham at fastholde koncentrationen, og han blev et par gange bange undervejs – men han er så generelt også en lidt forsigtig dreng.

I år var det til gengæld en helt anden sag, nu  hvor han var 4½.

Han ELSKEDE hele showet – han råbte med, sang med på fællessangene, fægtede med sit lysdyr og hoppede op på stolen, så snart han blev bedt om det. Det var fedt at se ham så opslugt – og jeg havde også selv en fest. Showet er nemlig krydret med en masse sjove vittigheder til de voksne – som er lige tilpas lumre til at børnene ikke forstår

dem 😛

Hvis I endnu ikke har købt billet, så kan jeg varmt anbefale jer at se, om I ikke kan finde et par ledige billetter – børnene elsker alle de kendte figurer fra DRs Ramasjang – og det er ikke en traditionel cirkusforestilling men nærmere bare en masse sjove numre og shows med Bamse, Hr Skæg, Bruno, Rosa fra Rouladegade osv.

Her er et par gode råd, som jeg godt selv kunne have brugt:

  • Tag først dine børn med, når de er over 3 år. Dels er det spild af  penge – og dels er der høj musik og over en times forestilling før pausen – det er imo lidt for meget for de mindre børn.
  • Køb slik med hjemmefra – det er de almindelige poser fra Haribo der kan købes på pladsen – men til en pæn overpris.
  • Hav en lille madpakke med. Der sælges ikke decideret mad -og vi kunne godt have brugt lidt mad i pausen.
  • Kom i god tid – pladsen åbner to timer før forestillingen og der er masser af sjove aktiviteter til børnene (fx kunne man cykle så hurtigt på en cykel, at man kunne få en kæmpe oppustelig Bruno til at slå så stor en prut, at den bragede ud over hele pladsen 😀 ).
  • Køb lysdyret de sælger. Det koster 50 kr – og  børnene har SÅ meget glæde af den under forestillingen – men også bagefter derhjemme, hvor det bringer gode minder frem.
  • Undgå at købe billetter helt ude i siden. Vi sad i en mørkegrøn loge – og umiddelbart synes jeg ikke, man skal sidde længere ude i siden, hvis man vil have ordentligt udsyn. Sidste år sad vi i Direktørens Blog – det var helt perfekt fordi det var lige midt for, men dog ret langt væk fra manegen. I år sad vi så i en loge – og de ekstra penge er godt givet ud. Det var fedt for Trutten at være helt tæt på de optrædende. Der er tre stolerækker i hver loge – og de står alle på niveau med hinanden, så det kan godt være lidt svært at se, hvis man sidder på den bagerste række – men folk var nu generelt søde til at tilpasse det, så der ikke sad voksne foran børn.

Hvad er jeres erfaring med Cirkus Summarum – og har du nogle gode tips at tilføje til listen?

P1100192

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Hej. Er cirkus summarum noget for børn ml 8 og 12 år?
    Jeg har en søn på 12 og nogen siger at cirkusset er for alle men andre ville mene det
    Passede bedre til små børn. Hvad mener i?

    • Hej Morten,
      Jeg ved, at min niece stadig er med inde at se det hvert år, og hun er 11 nu, så det vil jeg umiddelbart tro.
      Det gode ved Cirkus Summarum er netop, at der er noget for stort set alle aldre – og selv som voksen er jeg virkelig godt underholdt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *