102 gamle kagetallerkener

102 gamle kagetallerkener har vi samlet sammen fra loppemarkeder og genbrugsbutikker gennem de seneste måneder.
De skal bruges til vores bryllup, hvor det er planen, at alle gæsterne til vores reception skal spise bryllupskage af dem.

De er vanvittigt dyre her i Københavnsområdet – 15-20 kr stykket bliver de solgt for. Vi har været heldige at finde en kæmpe portion i en helt tilfældig genbrugsbutik i en af forstæderne – og så har min søde mor været på jagt i det nordjyske – og hun har virkelig gjort nogle kup.

Vi er primært gået efter tallerkener med guldmotiver eller guldkant – og ellers er der ikke så mange fællestræk – andet end at de er gamle, fine – og hver og én af dem gemmer på skjulte historier omkring kager der er blevet serveret, højtider der er blevet fejret, spændende personligheder der har haft dem i hånden – og jeg synes, det er så fint, at de nu bliver en del af vores bryllupsfest.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *