Brudstykker fra et bryllup i Bourgogne

Nu hvor planlægningen af mit eget bryllup er i fuld gang, er det nærliggende at kigge på alle mine billeder fra Manjas fantastiske bryllup i sommers i Bourgogne, hvor alle vi piger fra Petit Podium var så heldige at være inviteret med sammen med både kærester og børn.

Når man kender Manja, og ved at hun er perfektionist til fingerspidserne, så er der  heller ikke nogen tvivl om, at alt ved hendes bryllup var fuldstændig  fantastisk perfekt – og det var det virkelig.

Der var indgraverede glas som gaver til alle gæster, smukke blomsterdekorationer, mad fra en Michelinrestaurant og vin fra egen produktion – og som det allervigtigste, så havde vi et brag af en fest til langt ud på natten, mens vores børn lå og sov trygt i et andet lokale under opsyn af barnepiger.

Det er skønne minder, og vi taler tit om den fantastiske oplevelse, mens vi sidder og drikker et glas vin af de fine glas. Det var også helt fantastisk at få lov at dele oplevelsen med Truten og Fidusen – uden at det af den grund blev en fest, hvor vi konstant var nødt til at holde øje med dem, og dermed have mindre tid til at nyde den gode mad og det endnu bedre selskab.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *