Nyhed fra Bugaboo – Buffalo

Bugaboo Buffalo er en helt ny klapvogn/barnevogn/kombivogn fra Bugaboo, som kommer i handlen meget snart.

Bugaboo er ikke just et firma, der spytter det ene nye produkt ud efter det andet – de arbejder i stedet i årevis på at lave helt perfekte, gennemtænkte og ikke mindst gennemtestede produkter – og det er bl.a. derfor, jeg er så stor fan af Bugaboo.

Deres sidste helt nye produkt var Bugaboo Donkey – intet mindre end genialt, hvis du spørger mig. Derudover kom der en opgraderet version af deres Bugaboo Cameleon – som er barnevogn/klapvogn og er den model, de fleste her i Danmark kører rundt med.

Men nu er der altså en helt ny model – Bugaboo Buffalo. Faktisk skulle den først have været annonceret i næste uge – men rygterne er løbet hurtigt på nettet, så i går bekræftede de, at den er god nok – og de afslørede også det første billede.
Vi skal dog vente helt til næste uge med at få de nærmere detaljer – men efter sigende skulle den være en slags hybrid mellem Bugaboo Donkey og Bugaboo Cameleon.
Dvs. det er en vogn til kun et enkelt barn – men det har et mere stabilt stativ/ramme og så er hjulene meget større og mere stabile – hvilket betyder, at vognen er meget bedre til terrænkørsel end Bugaboo Cameleon.

Jeg skal nok komme med mere information, så snart Bugaboo lukker op for godteposen – men indtil da kan du evt. kigge forbi min guide til de forskellige udgaver af Bugaboo.

Billedkilde: Bugaboo

Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *