Noa Noa Miniature SS13

Mine planlagte indlæg med smugkig på de kollektioner, der lige om lidt rammer butikkerne, har været lidt forsinkede grundet sygdom og fødselsdagsfejring af min smukke 4-årige Trut – men NU er de klar!

Jeg lægger ud med Noa Noa Miniature. På CIFFKIDS messen i februar havde de for første gang et modeshow, hvor de fik vist deres fantastiske kollektion frem på en rigtig god måde. Showet var lige i Noa Noas ånd, hvor catwalken var afmærket med fine markblomster, og pigerne havde blomsterkranse i håret.

Tøjet fra Noa Noa Miniature er meget feminint med blomstermønster, støvede nuancer og smukke detaljer som fx en lille hæklet blomst på en cardigan osv.

Fidusen har en del tøj fra Noa Noa Miniature, og jeg sørger altid for at blande det med andre mærker, så det ikke bliver alt for girly – men det er klart ét af mine favoritmærker indenfor tøj til små piger.

Dels pga kvaliteten – vi har vasket strømpebukser, bodystockings og cardigangs mange, mange gange uden at kunne se det på tøjet – men også fordi tøjet kan matches på kryds og tværs og har en meget højere værdi, fordi det netop kan bruges med alle de andre ting, Fidusen har i garderoben.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *