
På min computer har jeg en lille gul elektronisk post-it, hvor jeg løbende lægger links ind til alle de fantastiske ting jeg hovedkuls forelsker mig i, men som jeg ikke kan finde penge til i mit budget.
Når udsalget så går i gang, så er det rørende let for mig at klikke mig igennem listen for at se, om nogle af tingene mon skulle være kommet ned på en pris, hvor jeg kan være med.
Normalt er jeg ikke så vild med udsalg – netop fordi det hurtigt bliver lidt for uoverskueligt for mig – og fordi jeg så pludselig bliver fristet af underlige impulskøb – men på denne måde kan jeg bevare overblikket og ender med at købe ting, som jeg gennem længere tid har ønsket mig.
Denne gang var der flere ting på min liste – bl.a. en smuk, skulpturel nederdel i grå uld fra Carven, jeg har forelsket mig pga Fie.
Den var ganske rigtigt også sat ned flere steder, men desværre var min størrelse allerede udsolgt. Jeg tilmeldte mig dog, så jeg ville få en mail, hvis der kom én retur i min størrelse – og i sidste uge var jeg sørme heldig, så jeg skyndte mig at trykke køb og endte med at få den til halv pris.
Jeg købte min her – men de har også en del tilbage her – begge steder er det med ca. 50% rabat.
Jeg undskylder for det hastige billedetagetispejl, men vi har rygende travlt med at fejre min skønne lille Trut, der fylder 4 år i dag – og jeg synes trods alt, at nederdelen fortjener at blive vist i aktion, så man rigtigt kan se de smukke skulpturelle detaljer.

Obs. Nogle links i dette indlæg er affiliatelinks, hvor jeg får en mindre procentdel af et eventuelt køb genereret via linket.
Varen koster ikke ekstra for dig – det er udelukkende butikken, der betaler min kommission.






Mail modtaget trods afmelding fra bloggen
Yderligere mails vil blive videresendt til:
dansk@spamklage.dk
Hvilke mails er det du modtager?
Jeg sender ingen ud manuelt, så jeg ved ikke, hvad det helt præcist er, du modtager?
Venligst,
Lisbeth
Den er super lækker. Hvordan er den i størrelsen?
Den er faktisk lidt stor, synes jeg.
Jeg har en 36 og den kunne sagtens have været et nummer mindre
De er farlige, de der fristelser, man bliver mødt med hver dag gennem bloggen
Vil blot sige at jeg synes du bærer den pænere end de 2 hjemmesider du referer til.
/Annette
Tusinde tak Annette – det er jeg rigtig glad for at høre.
Jeg faldt også først for den, da jeg så den på Fie fra Mit Udtryk – så billederne på de nævnte webshops var heller ikke nok for mit vedkommende
Damn it, damn it, hvordan kan jeg have misset dette indlæg og den fantastiske nederdel, jeg også drømmer om… Den ser så smuk ud:-)
ÆV Rikke – det kan jeg godt forstå, du ærger dig over.
I første omgang var den også udsolgt, og jeg var SÅ træt af det – så kom den heldigvis hjem igen, hvorefter jeg ikke tøvede et øjeblik, før den var klikket hjem