.

Rigtig Glædelig Jul!

RIGTIG glædelig Jul!

Jeg håber, du har haft en helt fantastisk juleaften omgivet af dem, du elsker – og som under alle omstændigheder forløb lige netop på den måde DU gerne ville have.

Vi var hjemme. Trutten, Fidusen, min kæreste, mig og katten; og det var på alle måder fuldstændigt perfekt!

Vi havde forberedt det meste dagen inden, så vi slappede helt af, så tegnefilm, spiste julegodter, så på alle gaverne under træet og Fidusen og min kæreste nåede endda en tur i kirke.

Trutten sov en middagslur. Fidusen sov to – begge dele er ikke sket det sidste år – men det betød til gengæld, at de kunne holde sig vågne hele aftenen, og det nød vi alle i stor stil.

Alle fik de ting, de ønskede sig allermest – lyssværd, bamser, dyner og smykker – men vigtigst af alt, så var vi sammen, vores fantastiske lille familie!

HUSK endelig, at du stadigt kan deltage i konkurrencen om et Panasonic Lumix kamera til 10.500 kr – du finder konkurrencen lige her.

 

Har du mon set:

Comments

  1. Og også rigtig glædelig jul til dig <3

    På sådan en aften, hvor vi er kommet hjem fra femte dag i træk med juletamtam med familien (familierne!), er det frygtelig fristende bare at holde jul hjemme os tre…

  2. Cecilia says:

    Hvor lyder det bare som en skøn dag/aften!
    Vi var hos svigerfar m. noget af mandens familie + min mor.. Desværre synes jeg det meste af aftenen var stressende, og tingene foregik bare slet ikke i mit/børnenes tempo!
    Det lyder da helt tiltalende bare at holde jul med mand og børn – så kan det foregår helt som man ønsker det.

    Hvor er I bare en smuk lille familie Lisbeth – hvor er Fidusens kjole mon fra?
    Og hvor ser særligt du dog helt fantastisk ud på det billede! <3

    • Lisbeth says:

      Det har nemlig også været vores erfaring de sidste par år.
      I år ventede vi fx med ris a la mande, til vi havde pakket gaver op – og hele dagen forløb også langt mere fredelig og stressfri.
      Vi har besluttet at vi for fremtiden holder jul hjemme – og så er bedsteforældre mere end velkomne – på den måde ved børnene også altid, hvad der skal ske hver jul.

      Og tusinde tak Cecilia – kjolen er denne fra FUB http://itsfashionbaby.dk/2012/11/21/smuk-strikkjole-fra-fub/

  3. Sikke et hyggeligt billede! I ser så fine ud alle sammen :)

  4. julie lillegaard says:

    Hvor lyder det hyggeligt, og billedet oser da langt væk af afslappethed, overskud og kernefamiliehygge – skønt! Sikke en good-lookin’ lille familie, I er! Fineste julekjole, Fidusen har fået på – FUB?

    • Lisbeth says:

      Nej hvor er du sød Julie – det var nu faktisk helt nede på jorden og på ingen måde spelt-agtig, men lige hvad vi havde allermest lyst til :)
      Og jo, godt spottet – det er FUB ;)

      • julie lillegaard says:

        Det var heller ikke den kerne i betydningen “kernesund”, men i betydningen den allernærmeste familie, jeg mente! Det lyder som en virkelig dejlig idé at holde jul med kernefamilien. Vi holder jul med min familie hvert andet år og svigerfamilien hvert andet år, men måske vi skulle prøve bare at være os fire! Nu er jeg blevet helt hooket på tanken!

  5. Katja says:

    lyder som en perfekt jul..
    dejligt billede, du er som altid SMUK!

  6. Ninna says:

    Sådan har vi holdt jul de sidste 2 gange (i år havde vi dog besøg af begge hold bedsteforældre), og det er en af de bedste beslutninger vi har taget! VI har ej heller været til en eneste julefrokost! Når man er to voksne med travle jobs, så er den største luksus altså at have de her juledage i selskab med sin lille familie, derhjemme, og i helt roligt tempo:-)
    Glædelig jul:-)

    • Lisbeth says:

      Også en rigtig glædelig jul til dig søde Ninna.
      Vi har til gengæld været på familietourne her i juledagene – men det har nu kun været hyggeligt. Børnene elsker deres onkler og mostre – og ikke mindst deres fætre, kusiner og granfætre – så selvom det har været en smule hektisk, så har vi alle 4 nydt det i fulde drag.

  7. Det lyder som en helt fantastisk aften. For mit vedkommende blev juleaften holdt hjemme sammen med mine forældre, søster, mormor og min kæreste. Helt perfekt og rigtig hyggeligt :)
    Desuden må jeg altså lige rose billedet. Hvor er det virkelig fantastisk og dejligt afslappende :)

    • Lisbeth says:

      Det lyder nu også som helt perfekt juleselskab Simone. Skiftes din kæreste og dig til at være hos din og hans familier? – jeg holdte faktisk slet ikke jul med min kæreste, før jeg var højgravid med Trutten – fordi ingen af os ville undvære vores egne familier juleaften :D

      Og tusinde tak skal du have – det blev taget med selvudløser, så det tog et par forsøg, før der var et nogenlunde brugbart resultatet- men vi havde ikke så mange andre muligheder, nu hvor vi var alene :P

  8. Sidsel says:

    Dejligt billede – og lyder som en rigtig dejlig jul!
    Jeg havde selv den hyggeligste, hvideste jul i et lille hus lidt uden for Stockholm med den nærmeste familie. Nu ser det desværre ud til at resten af juleferien skal bruges på influenza, men i det mindste var jeg frisk juleaften..

    • Lisbeth says:

      Tusinde tak Sidsel.
      Og ÆV for en afslutning på en ellers idyllisk jul.
      Jeg håber, at du er ved at være ovenpå igen – jeg synes godt nok, der er mange, der har været hårdt ramt her i julen.

  9. Ibtisam says:

    åååårrh hvor ser det hyggeligt og sødt ud! Dine børn er jo totalt nuttet!!:D

  10. Julie Nagel-Udsholt says:

    Glædelig jul til dig, Lisbeth. Det ser meget idyllisk og perfekt ud :)
    Godt nytår!!!

Speak Your Mind

*

« « Vind et Panasonic Lumix DMC-G5 Kamera med objektiv til 10.500 kr| Klassisk juleoutfit » »