.

Gode ting i en travl tid

Jeg kan godt mærke, at vores december har været lige vel hektisk.

Min kæreste har arbejdet meget og været en del i udlandet i den forbindelse, jeg har haft meget travlt med julekalenderen her på bloggen og en del andre blogrelaterede ting, jeg er så småt begyndt at tænke på min jobsituation, når Fidusen starter i vuggestue, og jeg får afleveret mit speciale – og er i den forbindelse begyndt at skrive ansøgninger, networke og hive fat i nogle af de forbindelser, jeg har. Jeg har forsøgt at få det hele i forbindelse med Fidusens vuggestuestart til at gå op i en højere enhed (hvilket endnu ikke er lykkedes, desværre) – og så har jeg også forsøgt at julehygge med børnene, så meget som overhovedet muligt.

NU er det juleferie, og NU er det snart jul – hvilket vi i øvrigt skal fejre hjemme hos os selv – kun vores egen lille, fantastiske familie (åh hvor jeg glæder mig) – så nu skal vi alle lidt ned i gear – og der skal lige indkøbes julegaver, juletræ og handles til juleaften :D

Men i hvert fald, så har jeg hver dag nydt en lille stund for mig selv, når Fidusen tog sin middagslur – hvor jeg omgav mig med gode, velsmagende og flotte ting – mens jeg tog en halv times kaffepause uden blog, uden mails og uden telefon – og jeg tror, det har reddet mig gennem den hektiske måned ;)

God stempelkaffe i mine yndlingskrus fra Royal Copenhagen, et blødkogt æg i stager fra Muuto, lækkert chokolade fra en af mine utallige chokoladejulekalendere, fyrfadsstager fra Maria Black, en fin skål fra Ferm Living (som faktisk senere er blevet inddraget til en juledekoration), hyggelig sukkerskål fra Lagerhaus og smukke Fusuma dækkeservietter fra Georg Jensen Damask (gave)

Hvad omgiver du dig med, hvis du har brug for lidt selvforkælelse og point ind på pluskontoen?

Du kan stadigt nå at være med i min konkurrence om en smuk, smuk diamanthalskæde fra Jane Kønig til en værdi af 1.700 kr – og så har Manja i dag åbnet op for en konkurrence om labre sko fra 10-is til en værdi af op til 1.500 kr – hendes konkurrence finder du her.

Har du mon set:

Comments

  1. Dorthe pedersen says:

    Bare en halv time uden forstyrrelse giver overskud til resten af dagen … Men syndes det for mit vedkommen ender med vasketøj – støvsugning osv. Når man så er klar til at sætte ig vågner min lille pins Frederik !!! By the way…. Elsker ferm living —- vild fede skåle!! Glædelig jul til dig og din famlie..

    • Lisbeth says:

      Jeg kender det Dorte! – det er også præcist sådan, det plejer at gå herhjemme – men de sidste par uger har jeg virkelig hat brug for ren afslapning bare en halv time – også selvom det betyder, at jeg måtte løbe lidt ekstra stærkt bagefter.
      Men nu er Fidusen så også så gammel, at hun sagtens kan lege lidt for sig selv, mens jeg ordner nogle af de praktiske ting.
      Du ønskes også en rigtig glædelig jul :)

  2. IM says:

    Det med at bruge en halv time om dagen på sig selv, det havde jeg slet ikke tænkt på (siger nok mere om hvor presset December har været) ;) Det må jeg helt sikkert huske næste år! :)

  3. Signe Kamper says:

    Ih, hvor jeg kender alt til en hektisk hverdag. Man skulle tro, man havde så meget tid her midt i barslen, men det har man virkelig ikke. Så vigigt med planlagt ‘mig-tid’ i ny og næ, hvis man ikke skal gå helt op i limningen.
    God jul til dig og familien:)

  4. Helt enig med Signe! Havde også den opfattelse, at man havde god tid til at hygge sig under barsel, men det var så forkert :)
    Jeg burde virkelig også få lavet nogle “ting jeg sætter pris på / er glad for / ??”-indlæg. Tror at blogs på den måde er gode til at minde os om de skønne ting, vi omgiver os med / foretager os.
    Rigtig glædelig jul til dig og familien – lyder skønt med jul bare jer fire…

  5. Walkinrunout says:

    Glædelig jul Lisbeth :)
    Jeg kobler af med ild brændeovnen og skøn musik :)
    Kram!

  6. julie lillegaard says:

    Sikke da en god idé med en halv times zen om dagen! Jeg kan faktisk takke alle jer fantastiske bloggere for min overlevelse i de sidste hektiske måneder med eksamensræs og syge børn og alt, alt for få timer i døgnet. Jeg kobler af og henter overskud ved at læse blogs, og jeg synes, din er én af de blogs, der udstråler et særligt overskud, som er meget smittende og inspirerende! Jeg har to børn, som er nogenlunde jævnaldrende med dine, og på én eller anden måde er det medvirkende til at gøre din blog lettere at relatere til for mig, for jeg kan let spejle mig i det med at stå med to syge børn og prøve at få det hele til at gå op i en højere enhed. Og jeg synes, det virker til at lykkes ret godt for dig. Jeg håber, I har haft en skøn jul i kernefamilien! Det lyder så hyggeligt! Vi er lige vendt hjem fra to dages marathonjul med hele min side af familien, og nu er jeg SÅ klar på lidt kernefamilie-tid og duplo-zen i alle de dejlige fridage – dét er noget, der giver overskud til en helt sikkert hård januar, hvor eksamensræset ræser videre!

    Tak for en skøn blog!

    Kh Julie

Speak Your Mind

*

« « WWF og bObles er blevet legekammerater| Jul i Tivoli » »