Vind et gavekort til Gestuz på 1.500 kr

Så er det den tid på året igen – nemlig tid til at jeg skal åbne dagens kalenderlåge – og i dag er der fashion på programmet. Det er ikke et hvilket som helst brand, jeg er teamet op med. Gestuz har nemlig sagt ja til at give et gavekort på 1.500 kr, som en heldig kvinde (eller mand) kan vinde i dagens præmie.

Som den opmærksomme læser nok har bemærket, så er Gestuz ét af mine favoritmærker, og jeg drømmer ofte hede drømme om deres nuværende kollektion, som indeholder både sko, nederdele, strik og skjorter, som jeg vitterligt ikke kan leve uden.

Jeg ejer bl.a. deres fantastiske stiletter, som jeg knuselsker for det rå – men samtidigt elegante udtryk. De var på alle måder et uovervejet impulskøb, for jeg forelskede mig hovedkuls i dem, da jeg første gang så dem – men de er ét af de køb, som virkelig har været et hit, og jeg har allerede brugt dem flere gange og forudser, at de bliver mine favoritter, hver gang jeg skal ud at danse eller drikke cocktails.

 

Derudover har jeg denne fine, enkle sorte draperede kjole, som både kan dresses op og ned – bruges til fest, hvor du bare tilsætter et par lækre stiletter og måske en statement halskæde, bruges på kontoret med en blazer over – eller bruges mere casual med en strik udover.

Den slags kjoler er uundværlige – og jeg bruger min stort set hele tiden.

Gestuz’ nuværende kollektion har et lidt rocket udtryk, men du kan både understrege rock chic looket eller nedtone og give det et mere elegant look ved at supplere op med items fra din egen garderobe. Og det er nok i virkeligheden derfor, jeg er så vild med Gestuz. Deres kollektioner har et meget stærkt udtryk men kan alligevel blendes ind i stort set alles stil og garderober.

Gestuz er et dansk brand med forholdsvis rimelige priser – og lige nu har de endda 25% rabat på alt i deres webshop, så du kan sagtens gøre nogle rigtigt gode kup derinde.

Men men men – måske er du heldig: som sagt har Gestuz udloddet et gavekort på hele 1.500 kr til en heldig vinder her på bloggen.

Reglerne for at deltage er forholdsvis enkle: det eneste du skal gøre, at like bloggens Facebookside eller alternativt at følge mig på Bloglovin – hvis du allerede følger mig ét af stederne, så kan du i stedet like dette indlæg på bloglovin’ eller like indlægget på FB via FB-knappen nederst i dette indlæg. Du deltager herefter ved at skrive en kommentar her på bloggen med en sød julehilsen 🙂 Vinderen bliver fundet helt tilfældigt ved lodtrækning, så dit svar har ingen betydning for dine vinderchancer.

Konkurrencen slutter lørdag den 15. december 2012 kl 10, hvorefter jeg udtrækker en heldig vinder, der får direkte besked og offentliggøres her på bloggen.

OBS: Vinderen er nu fundet, og den heldige blev:

Aniz, der skrev følgende kommentar: Åh nej, så kunne jeg jo få den lædernederdel som jeg har haft hede drømme om længe efterhånden 🙂

Håber du og dine kære får en dejlig jul!

Obs. Nogle links i dette indlæg er affiliatelinks, hvor jeg får en mindre procentdel af et eventuelt køb genereret via linket.
Varen koster ikke ekstra for dig – det er udelukkende butikken, der betaler min kommission.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *