Et festligt outfit fra gemmerne

Jeg havde egentlig kasseret disse billeder, fordi de ikke er særlig god kvalitet, men med det lys, vi har for tiden er det så godt som umuligt at få taget fine billeder, så jeg tænkte, at de trods alt er bedre end ingenting.

De er et par uger gamle og stammer fra en aften, hvor min kæreste og jeg halvspontant fik passet begge børn hos Farmor og Farfar, så vi kunne nyde lidt alenetid.
Det var første gang, vi fik Fidusen passet med en overnatning – og selvom hun faktisk blev syg og kastede en del op, så holdte hun humøret højt og nød at hygge med sine bedsteforældre.

Vi udnyttede de 24 timer optimalt og tog på juleshopping i Malmø, spiste lækkert take-away, tog på cocktailbar og var ude at spise brunch den næste morgen.

Det var tiltrængt og skønt med tosomheden – den er der ikke så meget af i en tætpakket december, hvor min kæreste lader op til nyt job, har flere udenlandsrejser og alle weekender er booket op med alt fra bryllup, babyshower til 30 års fødselsdagsfest.

Top: Selected Femme -.- Blazer: H&M -.- Jeans: Superfine -.- Stiletter: Gestuz -.- Clutch: Yvonne Koné

Hvis du er vild med de fantastiske sko fra Gestuz – eller bare Gestuz i det hele taget, så kig ind på bloggen i morgen, hvor jeg skal åbne næste låge i vores julekalender 😉

I dag er det derimod Louise, du skal klikke dig ind til. Hun udlodder nemlig en fuldstændigt fabelagtig taske i præget python til en værdi af 1.900 kr – du finder hendes konkurrence lige her.

Obs. Nogle links i dette indlæg er affiliatelinks, hvor jeg får en mindre procentdel af et eventuelt køb genereret via linket.
Varen koster ikke ekstra for dig – det er udelukkende butikken, der betaler min kommission.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *