Peter Beier chokoladeevent i Københavns Lufthavn

Er det dog ikke den mest fantastiske overskrift?

Det var i hvert fald en helt fantastisk invitation at få for en chokoladeelsker som mig – og især fordi jeg snart kan fejre 10 års jubilæum med Peter Beier – jeg fik min første æske i julegave i julen 2002, da jeg netop var flyttet til København, og jeg har elsket det lige siden.

Peter Beier åbnede i går sin første butik i Københavns Lufthavn – og i den anledning var jeg inviteret forbi sammen med en flok andre søde bloggere – dog primært madbloggere, hvor jeg bl.a. fik hilst på Anne og Mira – og så var jeg i hyggeligt selskab med Kathrine, som jeg kender fra før nogen af os overhovedet begyndte på at blogge.

Butikken så helt fantastisk indbydende ud – der var et stort kakaotræ og en chokoladefontæne ude foran – og så var stemningen ligesom lagt.

Vi blev budt velkommen af ildsjælen Peter Beier selv, som fortalte os om chokolade, om hans virksomhed, om kakaoplantagen han ejer i Caribien og om kundernes favoritcokolade, hans egne favoritter og alverdens finurlige fakta, som jeg ikke anede om chokolade.

Derudover var der champagne og alle de smagsprøver, vi overhovedet kunne spise – og så fik vi en overdådig goodiebag med hjem, hvor vi bl.a. hver fik lov at blande en stor æske med alle vores personlige favoritter (her mangler jeg en hjertesmiley).

  • 100 g mørk chokolade indeholder lige så mange antioxidanter som 50 æbler – så spis løs!
  • Peter Beier spiser selv 250g chokolade om dagen, og ligner bestemt ikke én, der har taget skade af det.
  • Han er netop begyndt at lave chokoladedinosauer, fordi han er træt af, at børn altid skal nøjes med dårlig kvalitetschokolader (de er blevet afprøvet af både Trutten og Fidusen og fik topkarakter fra begge de to kræsne forbrugere)
  • Som nyansat hos Peter Beier skal man i løbet af den første uge spise sig igennem hele sortimentet – sådan ca. 1 kg chokolade. Hvis man ikke er i stand til det, så er man ikke passioneret nok omkring produktet 😛
  • Både i butikkerne – men også i Peter Beiers webshop, har du mulighed for at blande og sammensætte en æske af dine egne personlige favoritter.
  • Af spændende varianter kan nævnes chillitrøfler, chokoladetrøfler med Jacobsens øl, chokolade med saltlakrids og havsalt og chokolader med fyld af æble og kanal (jeg smagte dem alle – og mange flere til – og de var helt fabelagtige)
  • De forskellige fine æsker er bl.a. lavet af fibre fra bananpalmen, kokosnødder og andre genbrugsmaterialer.
  • I årets julekalender findes der 9 (mener jeg det var) guldbilletter, som i bedste Willy Wonkastil giver adgang til Peter Beiers chokoladefabrik i Nordsjælland, hvor man bogstavelig talt afleverer sin guldbillet, får lov at åbne den store gitterlåge og får adgang til chokoladefabrikken, hvor man en hel dag får lov at lave chokolade, som man tager med hjem ved slutningen af dagen. Hvor fantastisk er det ikke lige?

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *