Op- og nedture med livet som børnefamilie

Der er ikke ret mange af mine veninder, der selv har børn endnu, og snakken falder derfor jævnligt på, hvad der er af fordele og ulemper ved at have børn.
Der er ingen tvivl om, at fordelene klart opvejer ulemperne – men på en dårlig dag, sådan en torsdag eftermiddag lige midt i ulvetimen, hvor børnene slås om legetøjet, maden koger på og veninderne mødes spontant til et glas vin – så kan man godt have sin tvivl ;)

Her er de ting, jeg umiddelbart selv lige kom på (i helt vilkårlig rækkefølge) – byg meget gerne videre på listen ved at komme med dit eget plus og minus! – både de sjove og de mere alvorlige begrundelser.

Grunde til at elske familielivet:

  • Det allerførste smil fra en lillebitte baby
  • Følelsen af at have sin egen familie
  • Når ens kæreste bliver far
  • Når man for første gang bliver kaldt for “moar”
  • Et nyvasket barn pakket ind i et håndklæde og med fint børstet hår
  • Det er pludselig meget mere hyggeligt at fejre Jul og andre højtider
  • Følelsen af at hjertet svømmer over af kærlighed til det lille væsen
  • Den lykkefølelse man får, når man har succes med noget som mor
  • 1 års fødselsdag
  • Våde kys i massevis
  • Hjemmelavede gaver fra børnehaven
  • Lyden af små fødder, der kommer trippende ind i soveværelset om morgenen
  • At putte under dynen med et febervarmt barn
  • Lyden af høje glædeshvin, når børnene oplever noget, vi ellers slet ikke selv anser som noget særligt: regndråber på næsen, en hund foran Netto eller udsigten til endnu en gang at skulle have risengrød til aftensmad.
  • At shoppe børnetøj
  • Når man er ude med veninderne og finder en lille DUPLO figur i sin håndtaske
  • Følelsen af at dét her er meningen med livet
  • Formiddagskaffe når barnet sover lur under din barsel
  • At følge udviklingen fra en hjælpeløs baby til et barn med selvstændige holdninger, egne venskaber og fantastiske personlige egenskaber
  • Børnebøger
  • Søskendekærlighed
  • Altid en undskyldning for at bygge med LEGO
  • At holde i en lille fugtig hånd, når man er ude at gå tur
  • En lille varm næse, der putter sig ind til din hals
  • Tivoliturer
  • Tanken om de glædestrålende øjne der venter, når  man har købt en gave
  • Mors Dag
  • Når man kan genkende sig selv i barnets personlighed eller udseende

Grunde til ikke at længes efter familielivet

  • Man synes pludselig, man sover længe, når man sover til kl 7
  • Legetøj overalt!
  • Den totale mangel på søvn gennem flere år
  • Mulighederne for spontane venindeaftaler er stort set ikke-eksisterende
  • Man finder pludselig sendte sms’er og udgående opkald, som man ikke selv har foretaget, sammenholdt med et par fedtede fingeraftryk på sin mobil
  • De hårde perioder, hvor både hverdag og parforhold kører på autopilot
  • Den konstante angst – angst for at miste, angst for ikke at slå til som mor, angst for at alt ikke er, som det skal være
  • Barnets tudetur i en alt for lang kø i Netto
  • Den evige dårlige samvittighed
  • Trodsalderen
  • Skoldkopper
  • Når man ved det er forkert og alligevel råber af sit barn
  • Den konstante lugt af babygylp på dit tøj og hår det første halve år
  • Udgifter til bleer, sutter, babymos og andre utroligt kedelige men dyre ting
  • En lang flyvetur med børn
  • Syge børn
  • Søskendeskænderier
  • Følelsen af altid at være bagud  med ALT
  • Fremmede der blander sig i din opdragelse
  • Manglen på venindetid
  • Manglen på kærestetid
  • Manglen på alenetid
  • Behovet for at lære termer som termotøj, babyindsats til badekaret og næsesuger
  • Altid at skulle sætte sig selv i 2. eller 3. række
  • Lynet McQueen og Hello Kitty
  • Vaccinationer
  • Larm i alle afskygninger

Hvad synes du, der mangler på listen i forhold til dine egne oplevelser?

Comments

  1. Plus:
    lange kram og store kys

    Minus:
    Snot og sygdom.

    Tak for en sjov og god liste!

  2. Mine børn er lidt ældre, og jeg må sige, at det man siger med, at små børn betyder små problemer, og større børn betyder større problemer, til tider desværre er sandt – og det kan sgu være hårdt til tider :(

    Omvendt så bliver ens børn jo også ENDNU mere dejlige og fantastiske og skønne at lære at kende, efterhånden som de bliver ældre og “mere sig selv”, eller hvordan man nu skal sige det. Jeg synes, mine to unger er helt utroligt søde og sjove, og det er kæmpe privilegie at have fået lov til at have dem i mit liv <3 :D

    • Åh det lover ikke godt!
      Men jeg tror, du har helt ret. Allerede nu kan jeg godt mærke, hvordan mit hjerte næsten er ved at briste over de problemer, der kan opstå med venskaber og ift at finde sin rolle for Trutten i børnehaven. Så ER det nemmere at skulle forholde sig til, om Fidusen mon er stjernetosset fordi hun ikke må få mere banan eller om det skyldes, at hun er overtræt ;)

  3. Fantastisk familiebillede :-)
    +’er: Når dit barn første gang siger “jeg elsker dig”, den barnlige glæde, følelsen af samhørighed, forventnings glæde på barnets og egne vegne over evner og oplevelser.
    -‘er: Man skal altid tænke frem i tid (morgenmad, frokost, aftensmad, mellemmåltider), min dyre taske er fyldt med bleer, vådservietter og andet babygrej.

    • Tak Vevika – det er faktisk også endt med at blive rammet ind og hænger nu hjemme hos Farmor og Farfar :D
      Åh ja – Trutten var SÅ længe om at sige de ord – men de rammer lige inde midt i hjertet!
      Og ja, man bliver en mester i planlægning og organisering – på både godt og ondt.

  4. +’er: barn som tegner racerbane på ryggen af en om morgenen.
    -‘er: barn som sover på tværs i sengen og stjæler hovedpuden.

    I øvrigt et fantastisk familiefoto :o)

    Mvh Rikke

    • Sikke en fantastisk idé med at tegne racerbaner på ryggen – det må jeg fluks forsøge mig med.
      Og minusset kender jeg alt for godt – men det er nu også lidt hyggeligt :D

      Og tak skal du have – jeg er også vild med det :)

  5. Gode lister. Dog kan jeg glædeligt ikke nikke genkendende til manglende søvn m.m. Og kæreste og venindetid kan prioriteres, men det bliver selvfølgelig ikke så ofte som før. Men er heeeelt enig i alle dine skønne plusser. For det vil heldigvis altid vinde over minusserne:)

    +: At man har en dreng der lærer at sove til 9 i weekenden, allerede da han var 2,5år-
    At opleve “genforening” efter at være adskilt fra sine børn(hvis man tager på venindetur el.lign)
    At opleve det man sammen har skabt, vokse sig stor og blive et selvstændigt individ, med egen vilje.
    At lære fra sig. Give det videre man mener man selv er god til.
    At mærke at ens baby falder helt til ro ved lyden af ens hjerte eller ved at mærke mors vejrtrækning helt tæt på.
    At blive pave stolt over den første tegning el. perleplade.
    At få en anden samhørighed med sine venner, når vennekredsen altså også har børn, og opleve at børnene også har det dejligt sammen.
    At nusse med sine børn, og mærke deres babybløde hud. Og endnu bedre, pludseligt blive nusset på ryggen eller i håret af sin 3årige søn:)

    -: At man er vant til at sove længe når man får nr.2;)
    Manglende spontanitet.
    Pludselig at opleve enorm frygt for at miste.
    “Selvstændighedsalderen” – kan selv og vil selv.

    • Sikke en masse gode tilføjelser – jeg er dog noget misundelig på de storsovende børn, du har dig – det har vi desværre aldrig været begavet med.

      Vi valgte at få nr 2, inden nr 1 overhovedet var begyndt at sove længe (det gør han så stadigt heller ikke) – bl.a. fordi vi så ikke skulle til at starte helt forfra :P

  6. julie lillegaard says:

    +’er: Duften af baby, at se sin mor blive mormor, når ens børn begynder at få humor, alenetid med ét af børnene, at arrangere noget særligt for sine børn – om det så er at bage boller, tage på tur et nyt sted, give dem en gave eller gå ud og spise en is, når det lykkes at lave noget spontant (og det er en succes), tandløse smil, når de siger “Jeg elsker dig, mor!”, når de får øje på én henne i vuggestuen når man henter…etc.

    -‘er: søvnløshed, sygdom, snot, mellemørebetændelse, at man skal vende hver en 25-øre og alligevel aldrig får råd til noget til sig selv, at frisørture er en saga blot, at gå forbi et spejl og konstatere at man ikke havde tid til at se sig i spejlet inden man gik hjemmefra, at alt arbejde er under yderste pres, at man skal kæmpe en brav kamp for at få lidt tid for sig selv, børn der vil alt selv uden egentlig at kunne, at man aldrig når at føre en hel samtale, at være på legeplads i regn, slud og frostvejr….etc.

    • Åh ja det med humor elsker jeg også – jeg synes simpelthen, at Trutten er evig sjov :D – både de spontane kommentarer, men også nu hvor han selv er begyndt at fortælle vittigheder.

      Jeg siger AMEN til alle dine minusser – det hele kender jeg alt for godt Julie!

  7. + At man aldrig mere er alene

    – Aldrig mere at være alene ;)

    + At opleve grænseløs kærlighed

    – At være helt ubeskriveligt sårbar pga netop dén kærlighed

  8. jeg kan desværre ikke tilføje til listen, da jeg endnu ikke har fået et barn, men kan sige at den “gode liste” bestemt ikke gør længslen efter at få sin egen baby mindre…

    • Åh Katja jeg håber for dig, at det snart er din tur til at opleve alt dette -som du nok kan se, så er der masser af glæde sig til :)

  9. Ihh, en skøn liste :) Og ikke mindst et helt vidunderligt familiefoto <3

    • Tak Loui – det er også et favoritfoto – Fidusen som en skrigende lille skaldepande, Trutten der sidder og skærer ansigter i et forsøg på at smile på kommando – og min kæreste og jeg der sidder og prøver at virke helt upåvirkede af situationen :D

  10. Et fuldstændig FANTASTISK familiebillede – det, at det er så “ikke-perfekt” gør det faktisk bare rigtig perfekt :-)
    Og hvor er det fedt at du også skriver “fy-tingene” som eksempelvis at råbe af sit barn. For selvom vi jo altid gør (og SKAL) gøre vores allerbedste med de små poder så er der jo også situationer hvor man kommer til at råbe eller være lidt urimelig (og så lærer man forhåbentlig af situationen og bliver bedre næste gang).

    Vi har fået nummer to for 3 måneder siden og min store er 2,5 år og din liste er med til at gøre at jeg ikke føler det kun er hjemme hos os at det også er super hårdt!

    Af minusting: Når ens store barn har lavet lort og man skal skifte det på Assistens Kirkegård og opdager at man har glemt vådservietter. OG at man i bar stress fordi den lille begynder at græde putter bleen ned i sin hundedyre Storksakpusletaske så den og alt i den lugter af L… når man kommer hjem (det var så idag, hæ)

    Af plusting: at se det spirende forhold og venskab der opstår mellem to små skabninger man helt selv har lavet (så pyt med lugten af lort :-) )

    • Tak Trine – det er nemlig lige præcist derfor, jeg er så vild med billede!

      Og ja, vi ved jo alle godt, hvordan vi bør – og hvordan vi også allerhelst vil opføre os og opdrage vores børn, og heldigvis lykkedes det jo også størstedelen af tiden.

      Men jeg tror, de færreste kan sige sig fri fra en gang i mellem at blive revet med af en situation pga træthed, udmattelse, frustration eller fordi man simpelthen en gang i mellem kommer til kort.

      Det er også ca. den aldersforskel, der er mellem Trutten og Fidusen, og selvom det er hårdt i starten – især de 4 første måneder krævede meget af os herhjemme, så er det altså en skøn alder, og nu hvor Fidusen er begyndt at tale, så får de mere og mere glæde af hinanden.

      Hahaha – fantastisk historie fra i dag – jeg kan lige se det for mig :D

  11. Kathrine says:

    Fantastisk indlæg lisbeth og skønt billede!!

  12. Fantastiske billeder, og ret sjovt indlæg at læse når man ikke har børn :)

  13. Camilla says:

    Mega fedt billede Lisbeth. Elsker det. Netop fordi det er så uperfekt, total godt billede på livet som børne familie, hvor livet bare ikke er rosenrødt med altid smilende børn og toptunede forældre.

    Jeg synes en af de sværeste ting har været den uforudsigeligehed der er forbundet med at have en baby. Før jeg blev mor grinede jeg lidt af mødre der fortalte om hvor svært det var bare at komme i bad. Hvor svært kan det være tænkte jeg, og var overbevidst om at når jeg blev mor, skulle jeg i bad vær dag, make uppen skulle være lagt, og der skulle drikkes tons vis af cafe latte på tjekkede cafeer, mens ungen sov i barnevognen.

    Hmmm sådan blev det bare ikke, sad selv med fedtet hår og nattøj når min kæreste kom hjem fra arbejde. Fik stortset ikke drukket en eneste cafe latte, fordi fik desværre en baby der hadede sin barnevogn. Nu er jeg heldigvis ved at være ude på den anden side, starter på arbejde om 14 dage, men er overbevidst om at udfordringerne bare bliver ved med at komme, for en ting har jeg lært, er at med børn kan man ikke forudse en skid, og lige som man tror man har styr på det hele, så fucker de det hele op igen.

    • Tusinde tak Camilla!

      Og ja, man kan jo ALDRIG forberede sig på, hvordan det bliver. Jeg tror faktisk, det var mit held, at jeg ingen veninder havde med børn, så jeg havde ærlig talt heller ikke gjort mig de helt store tanker omkring det.
      På den måde blev jeg heller ikke skuffet og følte ikke, at jeg havde noget, at leve op til.

      Bare vent, når du har været på arbejde en måneds tid, så sidder du garanteret pludselig og savner din barsel ;)

  14. Skønt billede! og skøn liste. Jeg kan dog desværre ikke lige magte at finde + og -, da min hjerne er ved at være som grød efter at haft (ikke så) sygt barn hjemme siden sidste mandag!

    • Tak Camilla – og åh hvor jeg kender det.
      Det kan godt blive nogle lange dage, når man er hjemme med et barn, der ikke helt er på toppen, men samtidigt har masser af energi ;)

  15. Sikke et dejligt billede!!!

    Jeg kom til at tænke på om du en dag vil skrive lidt mere om det med at få børn så tæt på hinanden. Du skriver til en kommentar at det særligt var de første 4 måneder der krævede noget af jer. Jeg er selv gravid for 2. gang, og vores børn kommer til at have en forskel på 25 mdr. Vi glæder os, og kan se en masse fordele i det, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre om du har nogle råd som vi skal være opmærksomme på som forældre. Jeg tænker at det kan være lidt hårdt for parforholdet!:-) Vi har ikke selv venner med børn der er så tæt på hinanden aldersmæssigt, så gode råd modtages gerne.

    • Tak Tine :)
      Jo det var måske en idé til et indlæg.
      Grundlæggende vil jeg dog sige, at vi har været rigtig glade for at have børn med så lille aldersforskel – der er 27 måneder mellem Trutten og Fidusen.
      Jeg synes, det er rart, at de følges forholdsvis tæt i de ting, de kan og ikke kan. Så når vi tager på ferie, så er det kun 1 type behov, vi skal tilgodese – og når de endelig bliver så store, at de fx kan passes hos Farmor og Farfar – så starter man ikke forfra med en lille ny, som så ikke kan komme med.
      Men det ER hårdt. Tidligere kunne den ene af os jo slappe af, mens den anden tog sig af Trutten – og nu er vi pludselig begge beskæftiget ;)

      Men overordnet set, så synes jeg faktisk ikke, at det er mere hårdt at have to børn end ét. Man har jo allerede indrettet sin tilværelse efter at have børn, og der er ikke ting, vi ikke længere kan nu med to børn sammenlignet med dengang vi havde ét.
      Vi har dog stadigt til gode at opleve den helt store søskendekærlighed og have glæde af at de kan underholde og lege med hinanden – men det satser jeg på, at der kommer om et års tid, når Fidusen ikke længere bare laver ravage i Truttens togbaner og legobyggeri ;)

      Og mht de 4 første måneder – så var det bare lidt mere besværligt fordi Fidusen jo krævede så meget tid og opmærksomhed – og derfor var det ikke nemt at være alene med børnene, når Trutten trods alt ikke var ældre.

      • Har også 2 børn med 27 måneder i mellem (dreng ’07, pige ’09) og vil give dig helt ret i at nummer 2 er nemmere i den forstand at det jo slet ikke på samme måde vender op og ned på hele ens liv som nummer ét gøre – man har ligesom vænnet sig til at indrette hele sit liv efter en andens behov :) Men når det er sagt, så kan det nu altså i det daglige føles (mindst) dobbelt så hårdt, fordi der altid er en der er vågen/sulten/græder/skal skiftes osv. Tror det jeg savnede allermest ved nummer to var den tid hvor man er fælles om at lære den lille ny at kende, hvor man bare sidder og betragter det sovende vidunder og er enige om at man har skabt det mest perfekte lille menneske – det var der ikke tid til på samme måde ved nummer to…
        Men når jeg i dag ser dem lege sammen, ser den omsorg storebror viser lillesøster og hvordan hun beundrende ser på ham, så er jeg sikker på, at den største gave vi har givet vores børn er, at vi har givet dem hinanden.
        Kh. Sidsel

        • Kære Sidsel,
          Du har SÅ meget ret i flere af de ting du skriver.
          Med Fidusen savnede jeg nemlig lige præcist at have tid alene med hende – at kunne svælge i hendes søde væsen og blive helt opslugt af bare at sidde og kigge på hende, mens hun sov.
          Det havde jeg også dårlig samvittighed over i starten – og havde samtidigt også dårlig samvittighed overfor Trutten, som jeg nu ikke længere havde lige så meget tid med ;)

          Jeg glæder mig også til, at mine børn bliver lidt ældre, så de kan begynde at have glæde af hinanden – det er desværre lidt begrænset endnu. Hvornår kom det for alvor hos jer?

          Kh Lisbeth

          • Vil tro de rigtig “opdagede” hinanden for et halvt års tid siden. De første gange vi pludselig hørte dem lege sammen sad vi bare helt bomstille af frygt for at forstyrre dem :)

  16. Julie Nagel-Udsholt says:

    Jeg er slet ikke nået til børn endnu-desværre, for har været skruk siden jeg var 15 :-D men det er som om manden lader vente på sig :-
    Jeg nyder friheden, men hvor jeg dog glæder mig grusomt til en dag, hvor jeg får sådan en lille pus :-)
    Min bedste veninder har 2 små guldklumper, som jeg elsker overalt på jorden, og det er gengældt! Kan slet ikke få nok af dem :-)Så prince charming kom nuuuuu!!! :-)

  17. Brigitte says:

    Åh…Lisbeth!

    Jeg er ELLEVILD med det foto, hvor er det bare godt!

  18. havets konge says:

    Så fantastisk rigtigt. Læser med både tårer i øjnene og smil på læberne. Så godt skrevet! :-D fra en mor til 2 <3

  19. Hvor er det sandt, jeg har en datter på 9 og en søn på 7, og jeg vil tilføje et minus og et plus;

    Minus’et er konstant frygt for at jeg ødelægger mine børn, ved at skælde ud når de går over min grænse.

    Plus’et er den stolthed man kan føle når ens børn bliver gode til noget, og de tydeligt selv er stolte.

Speak Your Mind

*

« « Fokus på Armor Kids| iPad cover i Liberty fra Poppy Rose med 15% rabat » »