.

Petit Podium piger på bryllupsballade

 

Hvem havde regnet med, at hvad der for mere end et år siden begyndte med spæde skypesamtaler og forsigtige forslag over mail ville udvikle sig til tætte venskaber, nye forretningspartnere og en frygtelig fin platform – Petit Podium.

Aften efter aften har vi tilbragt i selskab med hinanden foran computeren – og selvom vi ganske vist har befundet os i hver sin stue, hver sit sted i landet og endda med Manja i Frankrig, så har vi alligevel været sammen – og har diskuteret forretningsstrategier, amning, layouts, syge børn, soveteknikker og samarbejdspartnere i én skøn forening.
Vi har mødt hinanden flere gange på kryds og tværs – men der skulle et bryllup i Bourgogne til at samle os alle 4 på én gang – inkl. vores børn.

Jeg ville så forfærdelig gerne kunne fremvise et fint billede af 4 flotte piger – men ehm ja -somehow så er det ikke rigtigt lykkedes os at få det – eller dvs. Manja ser jo forrygende ud på dem alle, men vi andre tre halter gevaldigt bagefter ;)

Men altså; nu smider jeg min egen forfængelighed langt væk (og tillader mig at gøre det samme på de andres vegne :D ) og viser disse billeder på bloggen – for selvom jeg ser frygtelig ud, så synes jeg nemlig stadigt, at de er rigtig fine, fordi de tydeligt viser, hvor fantastisk sjovt vi har det sammen :)

Jeg glæder mig allerede til fødselsdags- og navnefesten hos Fies smukke datter, hvor vi alle samles igen.

English:

All 4 of the girls from Petit Podium were gathered in Burgundy for Manja’s wedding.

We had so much fun and it shows on these pictures – however all of us – except for the beautiful bride – looks terrible :D

 

 

Har du mon set:

Comments

  1. Manja says:

    Hahahaha, fantastiske billeder :D
    Og hvor har du ret i alt det, du skriver, Lisbeth <3

  2. Ann-Sophie says:

    Hahahaha… gid de billeder aldrig må se dagens lys igen ;) Åh gud :D

    • Lisbeth says:

      Hvad mener du Fie?
      Jeg havde lidt overvejet at benytte dem som baggrundstapet på Petit Podium – eller måske motivet på vores nye visitkort? :D

      • Ann-Sophie says:

        Hahahaha, ja, de skal da helt sikkert pryde de nye visitkort ;)

        Om ikke andet er jeg glad for, at billeder demonstrerer hvor helhjertet (og rød i hovedet!) jeg plejer at indtage dansegulvet!

  3. Guld.log says:

    ……mangler ord……..

  4. Haha, jeg er vild med billederne! Speielt foto nr. 3, hvor Louise ligner en vred Lille My ;-) Ej, jeg synes, I ser ud til at være så fine, søde, dejlige og nede på jorden… det var et godt træk at vise billederne frem <3

    • Lisbeth says:

      Haha hvor har du ret i beskrivelsen af Louise på det billede :D
      Og tak skal du have Maria – det synes jeg jo egentlig også, at vi er – og jeg elsker billederne fordi de ret tydeligt beskriver, hvordan vi 4 har det med hinanden.

  5. seyma says:

    Hej Lisbeth,kan du finde ud af hvor kjolen er købt ? Den som din veninde har på ved siden af dig :)

    Dbh Seyma.

  6. Claudia says:

    Syntes nu i ligner en flok skønne damer, der har det sjovt.

    Det er jo sådan i ser ud in real life… Livet er ikke altid Photoshop og tak for det!

    Tak fordi du er modig og ligge billederne op:-)

    • Lisbeth says:

      Hej Claudia,
      Tak for din fine og søde kommentar – vi har det nemlig fantastisk sjovt, og den stemning synes jeg, der er blevet indfanget rigtig fint på billederne.

      Venligst,
      Lisbeth

  7. Jadore blog says:

    Haha hvor er det nogle gode billeder og I ser altså ud som om I har det rigtig sjovt :)

  8. Maria says:

    Hvor er det rart at se at I også kan se ud som alle os andre:-) Troede faktisk næsten at I smukke kvindfolk kun så ud som når i poserer for kameraet. Og hvor er det bare fedt at I har mødt hinanden på den måde, man får sgu helt lyst til at blogge selv, for hvem vil ikke gerne være en del af det. Og endnu bedre arbejde lidt med det også!

    • Lisbeth says:

      Haha Maria – det er netop fordelen ved at have sin egen blog – så kan man nøjes med at blive fotograferet på de gode hårdage og sidde og vælge de bedste billeder ud blandt en stor stak.
      Så billeder på blogs viser vist oftest folk fra deres allerbedste side (det er vel sådan, man allerhelst vil fremstå) – og dit indlæg giver stof til eftertanke og gør mig endnu mere glad for, at jeg valgte at vise disse billeder frem.

      Og ja, det er en fantastisk måde, vi har mødt hinanden på – vi er kommet helt utrolig tæt på hinanden og har kunnet støtte os til hinanden gennem den turbulente tid en barsel ellers nemt kan være – så at møde 3 gode veninder og forretningspartnere via sin blog er godt nok en kæmpe bonus.

      Og det med at blogge kan helt bestemt anbefales – så du må bare komme i gang! ;)

  9. vores mini says:

    hvor ser i skønne ud alle fire <3

  10. Sara says:

    <3 Piiiift!!

  11. Mette says:

    Hahaha, fantastisk! Lisbeth, du skrev på et af mine indlæg, at du (pga manglede tid) havde valgt mødregruppe fra her på din anden barsel, men det lyder (og ser ud ;) til, at I har fået stykket en helt perfekt en sammen her :)

Speak Your Mind

*

« « Fidusens smukke bryllupsoutfit fra Pale Cloud| Truttens bryllupstøj » »