PR event med Triumph og Den Kgl. Danske Ballet

Det er desværre ikke særligt ofte, jeg har mulighed for at tage til nogle af de mange spændende PR events, jeg bliver inviteret til via min blog. Jeg ville enormt gerne med – det er altid hyggeligt at sludre med andre søde bloggere, der er oftest masser af lækker mad, jeg misser muligheden for at kigge på fine nyheder og smukke tøjkollektioner.

Men dels ligger flere af disse events i dagtimerne, hvor jeg er alene hjemme med Fidusen – og selvom jeg er sikker på, at hun ville ELSKE, at komme med, så er det nok begrænset, hvad jeg ville få ud af det hende på armen 😉 Derudover takker jeg stort set altid nej, hvis det er events der ligger i den periode, hvor Trutten og Fidusen er hjemme og vågne. Der skal meget til at trumfe nogle timer i deres selskab – men da Triumph inviterede til en forestilling af Den Kgl. Danske Ballet, så var jeg ikke sen til at takke ja.

Det var en fuldstændig magisk og fortryllende oplevelse at se balletten af Susanne Griner & Josephine Berggreen. Jeg har desværre endnu aldrig været inde at se en ballet, men jeg elskede stemningen og de yndefulde bevægelser, og det var bestemt en oplevelse, der efterlod mig med en lyst til snart at opleve det igen.

Det var en hyggelig eftermiddag/aften i selskab med Maria, Emilie og Chau,, hvor der blev sludret, taget billeder, spist fingerfood og sippet champagne (som stod i skærende kontrast til familien derhjemme, der havde risengrød på menueen 😛 ).

Anledningen til det fine event var Triumphs præsentation af deres kommende kollektion af Triumph Shape Sensation. Altså shapewear som er figurformende undertøj, der skjuler de ting, der skal skjules og fremhæver de ting, man gerne vil fremhæve.

Normalt forbinder man den slags undertøj med mormor-lignende trusser i hudformet materiale, men som du kan se på billederne af de yndefulde modeller, så er det bestemt ikke tilfældet med Triumph Shape Sensation.

Jeg elskede den fine måde, de fik præsenteret deres undertøj på vha de fine balletdansere – omend den ene balletdanser var lige lovlig tuøynd til at fremvise shapewear 😉
Og under min gravidtet undersøgte jeg faktisk markedet for shapewear, og faldt ikke over Triumph, men så til gengæld uanede mængder af hudfarvede mormortrusser, så det her er en ret god nyhed for post-gravide og andre, der har brug for lidt opstramning 😉

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *