Den perfekte festkjole fra IRO

En gang tilbage i november viste Fie mig denne smukke pailletsag fra IRO, og det var kærlighed ved første blik!

Efter et år på barsel og 9 måneders graviditet forud for det, trænger man bare (eller jeg gør i hvert fald) til at skeje lidt ud med kjoler der på ingen måde er praktiske, som ikke er babyvenlige, ammevenlige, eller er nemme at rense for grødpletter og babygylp – og som er dedikerede til festlige anledninger, hvor man har lov at præsentere sig som andet end Trutten og Fidusens mor.

Denne kjole fra IRO er ALT det, jeg søger – samtidigt med at den er fabelagtig smuk – og desværre også alt for dyr…

Jeg holdte øje under udsalget, men selv til halv pris var den langt over mit budget, og jeg måtte derfor forlige mig med tanken om, at den nu bragte glæde hos andre, som helt sikkert ikke havde fortjent den lige så meget som mig.

For to uger siden dukkede den imidlertid op på Ebay – og med is i maven fulgte jeg auktionen og lagde først et bud få sekunder inden lukketid – og vupti, så blev den min – med en rabat på hele 85% i forhold til nyprisen.

Jeg har en aftale med to søde piger om en festlig weekend om et par uger, hvor den forhåbentlig når at komme frem – og så holder min veninde også 30 års fødselsdag om et par måneder, så jeg forudser allerede, at kjolen og jeg går nogle festlige lejligheder i møde sammen.

English:
I’ve been in love with this beautiful sequins dress from IRO since November, but unfortunately it’s way over my budget.
A few weeks ago I found it on Ebay with a discount of 85% – and now I’m already planning several occasions, where I’ll be able to wear it.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *