Lykken Er…

De seneste par uger er jeg brudt ud af min barselsbobbel og ind i specialesumpen.
Min kæreste er nu hjemme på barsel med Fidusen, mens jeg sidder på mit specialekontor og forsøger at få mit fokus flyttet fra bleskift og babymos over på retspraksis og renskrivning af nørklede noter.

Derfor er fokus denne gang også lidt anderledes end hidtil, da jeg pludselig skatter tiden med min familie meget højere, nu hvor den er noget mere begrænset end tidligere.

Lykken Er….


Når min kæreste MMS’er mig billeder af vores smukke Fidus, mens de hygger i legestue og jeg sveder på specialekontoret…

At have specialekontor i de smukkeste omgivelser, man overhovedet kan forestille sig – man mærker tydeligt historiens vingesus, og jeg er stolt og glad over, at jeg får lov at sidde og gøre min uddannelse færdig her.

En tiltrængt kaffepause med en kær veninde.

Smukke blomster fra min søde kæreste, som stod og pyntede noget så fint, da jeg kom hjem fra min første dag efter endt barsel.

Caféhygge med familien i weekenden, hvor der puttes tæt og læses højt af gamle Jumbobøger.

Smukke luftballoner spottet på en restaurant med veninderne – de fik mig sådan til at tænke på Fie.

Og sidst men ikke mindst: Lykken er at holde fest med en hel rulle toiletpapir, når man er 10 måneder gammel.

Snapshots of things, that make me happy at the moment.
My maternity leave has ended and I am finishing my master thesis, while my boyfriend is at home with our daughter. I would prefer to stay at home with my family instead of going to my office each day, which is why the time with them is dearly treasured.

Comments

  1. Jeg ELSKER de her indlæg. Jeg tror det er akkurat de samme lanterner, som dem vi har hængende herhjemme :D Hvor sjovt! Hvor er billedet taget henne?

    • Tak søde Fie!

      Nå men så var jeg da ikke helt gal på den, når jeg tænkte, at de lige måtte være dig :P

      Blledet er taget på LêLê nhà hàng på Vesterbrogade – den mest fantastiske vietnamesiske restaurant :)

  2. Skønt indlæg! Elsker alle billederne.. Hvor er din lille fidus dog blevet stor! (og smuk!!)… Og så velklædt… så har hun vel en masse tøj liggende hun ikke kan passe mere som Cornelia skal overtage?? :D

    Jeg her heldigvis selv 4 mdr. tilbage herhjemme før den virkelig verden banker på døren igen – jeg prøver virkelig at nyde hver eneste dag!

    • Tusinde tak Cecilia – og ja, tiden går altså alt for stærkt – hvad med at opfinde en pille, som får dem til at stoppe med at vokse – bare i et par år? ;)
      Jo hun har kæmpe bunker af tøj liggende, som jeg også snart bør få sat til salg – men jeg tror faktisk slet ikke, der er noget, Cornelia kan passe – Fidusen er et lille myr, som først for nyligt er vokset ind i str. 72 – og det må Cornelia vel også næsten snart passe?

      Og ja, barslen går altså bare hurtigere anden gang – til gengæld har jeg også nydt det meget mere denne gang. Med Trutten glædede jeg mig faktisk lidt til at komme tilbage blandt andre mennesker, mens jeg denne gang har været mere forberedt på, hvad det indebar..

  3. Så otroligt söt liten tjej du har! Du får njuta dagen i frihet;)

  4. Årh, sikke et dejligt indlæg, Lisbeth! Det er lige til at blive glad af selv :)

  5. Åhh, elsker kære lille pus på nederste billede. Og griner lidt, for vi har lige haft samme ‘situation’ herhjemme;)

    • Haha – ja det er altså det store hit herhjemme lige for tiden.
      Til gengæld så køber det også mig lidt ekstra tid, når jeg skal nå at gøre mig færdig på badeværelset, og den bør skal man bestemt ikke kimse af ;)

  6. Caroline says:

    Puuh ha, det var ikke længe siden at jeg stod i præcis samme situation..barslen var slut, specialet skulle gøres færdigt mens farmand var hjemme med den lille. Bliver på een gang glad og lidt vemodig ved dit indlæg. Men det er en fed tid og jeg smiler ved dine billeder af lykken! Skønne fotos!

  7. Skønt indlæg :) Og sikke en dejlig familie <3

    Hvad skriver du speciale om – og hvordan har du fået plads i Harry Potter biblioteket?

    Hilsen
    Mette – en anden stud.jur ;)

    • Tusinde tak Mette :)

      Jeg skriver om formidleransvaret for brugergenereret indhold på nettet i IT-ret – er du også ved at nå til specialeskrivningen?

      Jeg har også altid kaldt det Harry Potter biblioteket :D – inden min barsel havde jeg ansøgt om en plads og stået på venteliste til det – men nu ser det faktisk ud til, at det er åbnet op for alle, dog skal man lige godkendes først, hvilket du kan gøre her http://studiemiljoe.ku.dk/fiolbibliotek/

      Venligst,
      Lisbeth

      • Tak for svar – og link :)

        Jeg skyndte mig at skrive mig op, og det ser sørme ud til, at jeg allerede får en plads i morgen, jubiii. Så tusind tak :)

        Jeg er også i gang med specialet. Skriver i ophavsret om hvorfor parodier ikke er ophavsretskrænkende.

        Venlig hilsen
        Mette

        • Lisbeth says:

          Åh hvor lyder det dejligt Mette – det er et skønt sted!

          Og sikke et spændende emne! – men generelt er jeg også ret glad for ophavsret :P

  8. Hvor er det nogle hyggelige billeder – tror heller ikke jeg har set din kæreste før?
    Ser dejligt ud i “Harry Potter-biblioteket” også.

Speak Your Mind

*

« « Videoblog Om Pale Clouds AW 2012 Kollektion| Vinderen Af I Dig Denim Konkurrencen » »