Sidste Afsnit i Føljetonen om en ny Frakke

Hele vinteren har jeg været på jagt efter den perfekte vinterfrakke – og jeg havde endda også fået en frakke fra Vanessa Bruno Athé, som desværre slet ikke sad så smukt på mig, som jeg havde håbet.

En af mine søde læsere tippede mig efterfølgende om denne frakke, Drizia fra Baum und Pferdgarten.

Jeg forelskede mig hovedkuls i den pga. det klassiske look, som dog alligevel brydes af bæltet, der tilføjer en smule humor uden at dominere alt for meget. Den var dog lige i overkanten rent prismæssigt, så den røg på min udsalgsønskeseddel, og sørme om ikke Boozt pludselig havde mærket den ned med 40%, så den kom ned i et overskueligt prisleje.

Det pudsige er, at min søster har fået præcist den samme frakke i julegave af sin kæreste – og vi deler normalt slet ikke garderobe (med undtagelse af den skønneste skuldertaske fra Marc Jacobs, som vi begge har haft i en del år efterhånden).

Frakken er præcist så vidunderlig, som jeg havde håbet på – og den passer perfekt – både til mig og min stil 😉
Jeg skal nok poste et billede af den på, så snart vejret tillader den slags igen – for den er meget smukkere i virkeligheden end på produktbilledet.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *