Give-away: Miss Nodellia fra Line&Jo

Trutten er ikke en gang tre år – og alligevel er han overordentlig fascineret af jul, julemanden, juletræer – men allermest er han fan af konceptet med julegaver, nærmere bestemt det der med at modtage julegaver.

Det ER også skønt, men i min verden er det mindst lige så rart at kunne give dejlige gaver ud og dermed glæde andre og forsøde deres tilværelse en smule ekstra.

Derfor har jeg det sidste stykke tid arbejdet sammen med tre skønne piger, Fie fra Mit Udtryk, Manja fra ManjaLytz og Louise fra Guld.Log om et fantastisk projekt, som vi nu endelig kan løfte sløret for – nemlig en julekalender, hvor der hver dag udloddes en præmie til én af vores læsere.

Vi har fundet de mest fantastiske præmier, som hver og én er noget, vi gerne selv vil eje – eller allerede er heldige nok at have. På den måde skulle præmierne gerne tydeligt passe ind i vores blogunivers, og det burde være klart for vores faste læsere, hvorfor hver enkelt præmie er blevet udvalgt til konkurrencen.

For at give dig en forsmag på, hvad du har i vente, lægger vi ud med en konkurrence allerede i dag – så bliver ventetiden til 1. søndag i advent (hvor det hele sættes i gang med en adventsgave) heller ikke så lang.

Du har derfor muligheden for at vinde smukke Miss Nodellia fra Line&Jo til en værdi af 2.200 kr, som vi udlodder i samarbejde med Be-Fashionable.com.

Fie har flere gange flashet denne fantastiske halsklæde, og hun har formået at få mig til at sende den mange hede tanker, så jeg alvorligt overvejer, om jeg mon overhovedet er i stand til at undvære den ret meget længere… – samtidigt har Be-Fashionable.com 10% rabat på hele deres sortiment onsdag og torsdag (altså den 16. og 17. november) – så det er næsten at friste en svag sjæl som mig over evne 😉

For at vinde Miss Nodellia skal du finde et kodeord på hver af vores blogs.

Du surfer simpelthen forbi både Manja, Louise og Fie og finder deres indlæg om konkurrencen – nederst i hvert indlæg står et kodeord, som du skal sætte sammen til en sætning, der giver mening.
Send sætningen til julekalender@itsfashionbaby.dk senest den 20. november, hvorefter vi trækker lod blandt alle de korrekte indsendte forslag og offentliggør den heldige vinder på vores blogs.

Præmien kan desværre kun sendes til en adresse i Danmark.

KODEORD: Julen

Billedkilde: Be-Fashionable.com samt mit eget billede

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *