

Nu er der ikke længe til, at vi pakker kufferterne og drager sydpå til varme, sol og afslapning (så meget, som man nu kan slappe af med to små børn
).
Jeg havde egentlig hele tiden regnet med, at jeg var nødt til at hoppe i en badedragt, når vi skulle rejse blot 3 måneder efter min fødsel, men heldigvis er det ikke tilfældet, så nu har jeg været på bikinijagt.
Badetøjssæsonen var jo allerede i fuld gang, da jeg begyndte at lede – så meget af det fine badetøj havde allerede været på udsalg – og var dermed udsolgt. Jeg havde næsten opgivet håbet, da jeg af alle steder faldt over denne fine bikini hos Topshop.
Jeg var ellers næsten ude i at bruge en mindre formue på en fin bikini fra Chloé – men denne fra Topshop ramte helt plet, og da jeg fik den hjem og fik den prøvet på, blev jeg blot endnu mere begejstret.
Jeg er (ikke overraskende) helt forelsket i det maritime look – og normalt går jeg altid efter den traditionelle trekantsbikini, men denne model sidder virkelig fint, og så kan stropperne endda tages af, så man undgår de irriterende hvide striber
På Trendsales fandt jeg en fin, let tunika fra Zara – som jeg kommer til at bruge sammen med bikinien – så nu mangler jeg bare en fin, stor stråhat – så er jeg fit to go
Bikinien finder du lige her og her hos Topshop.
Billedkilde: Topshop samt eget billede.


Følg Mig!