Brunch på Nimb

150810

Vi er 4 veninder, som gennem flere år har haft en brunchklub, hvor vi jævnligt tager ud og spiser brunch forskellige steder i København.

Ét af medlemmerne flytter desværre til USA det næste år, så i går holdte vi afskedsbrunch for hende og havde i den anledning valgt at flotte os med en brunch på Nimb.
Jeg har hørt rigtig meget godt om stedet – bl.a. også fra flere bloggere, så vi var virkelig spændte på det.

Desværre formåede det på ingen måde at leve op til vores forventninger.

Maden var rigtig lækker – ingen tvivl om det, men servicen var under al kritik, og fadene med mad (det var buffet) var konstant tomme, så man gik forgæves.

Jeg skal ikke kunne sige, om vores tjener havde en meget dårlig dag, og om de generelt var underbemandet den ene dag – men vi gik i hvert fald derfra med en ubehagelig fornemmelse af at have spildt 235 kr – æv!

Kjolen på billedet er mit seneste køb fra Topshop – og jeg er helt vild med den!!

Den er fantastisk lækker i kvaliteten, udskæringen foroven er helt perfekt casual – og så smyger den sig skønt om kroppen uden at afsløre alt for meget.

Jeg vil både style den med et lækkert bælte, ballerinaer, et tørklæde, cardigans og læderjakke – naturligvis ikke det hele på én gang, men der er mange muligheder 😛

Du kan fine den lige her 🙂

del artiklen på FacebookDel på Facebook